• Print
  • Bookmark and Share

Sukkersyge og graviditet

Uden mad og drikke, duer helten ikke!   Man kunne også sige: ”Uden mad og drikke - og insulin - duer kroppen ikke!”

Af: Lene Skou Jensen
27. oktober 2013

Hvis kroppen ikke har insulin til at hjælpe energi ind i cellerne, går cellerne ’sukkerkolde’ og fungerer ganske enkelt ikke. Dette gælder uanset, om man er gravid eller ej. I så fald får man konstateret sukkersyge.

At opspore gravide, der udvikler sukkersyge undervejs i graviditeten, er en af grundene til, at kvinden følges med jævnlige undersøgelser gennem graviditeten. Dette har ikke kun betydning for kvindens helbred, men i høj grad også for barnets.

Hvad er sukkersyge?
Sukkersyge hedder også ’diabetes mellitus’. Ordene stammer fra latin, hvor diabetes betyder ’gennemløb’ og mellitus betyder ’honningsød’.

Kroppens kirtler producerer hormoner, altså signalstoffer, som regulerer kroppens funktioner. Et af hormonerne er insulin, som dannes i bugspytkirtlen. Insulin spredes via blodbanen til hele kroppen og sørger for, at der transporteres energi i form af glukose (sukker) fra den mad, vi spiser, ind i cellerne, så de kan arbejde og kroppen dermed kan fungere. Glukose er altså det brændstof, som kroppen har brug for til at kunne gå, tale, danse, tænke – ja, til alt.

Hvis bugspytkirtlen ikke producerer insulin, eller kroppen ikke kan udnytte den insulin der dannes, kommer der ingen energi ind i cellerne. Glukosen ophobes dermed i blodbanen, hvilket kan konstateres ved en simpel blodprøve. Derfor taler man ved sukkersyge bl.a. om ”forhøjet blodsukker”.

Symptomer på sukkersyge
Symptomer på sukkersyge er øget tørst, vægttab, træthed, øget vandladning, hyppige infektioner eller sår, der har svært ved at hele. Det er således symptomer, der udvikler sig over tid, og der kan gå lang tid, før man får taget sig sammen, går til læge og bliver undersøgt nærmere.

I meget gamle dage, hvor en patient begyndte at tabe sig drastisk og tissede meget, kunne man finde på at smage på urinen – og hvis den smagte sødt, så man det som tegn på sukkersyge. I dag konstateres sukkersyge ved en blodprøve, som vil vise forhøjet blodsukker. Urinen undersøges stadig, nu ved en stix, en lille papirstrimmel, man dypper i urinen, og hvor man ved en farveskala, kan konstatere, om der er sukker i eller ej.

Typer af sukkersyge
Der findes der to typer af sukkersyge foruden gestationel diabetes, der udvikles i graviditeten.

Type 1
Er en sygdom, hvor de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen (pancreas) nedbrydes. Årsagen til sygdommen kendes ikke til bunds, men er et resultat af et komplekst samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer. Det tyder på, at amning kan modvirke opståen af type 1 diabetes hos genetisk disponerede personer. Behandlingen består af diæt og insulin efter en nøje plan flere gange dagligt.

Type 2 Er betinget af et kompleks af genetiske faktorer og livsstil. Ved type 2 diabetes danner kroppen stadig en vis mængde insulin, der dog nedsættes over tid. Problemet ligger i, at cellerne ikke kan optage insulinet og dermed ikke kan transportere sukkeret fra blodet til bl.a. musklerne. Der ses et boom i antallet af personer med diabetes type 2, der tidligere blev kaldt gammelmandssukkersyge, i disse år. Det skyldes øget BMI, og at vi er mindre fysisk aktive end før. Alder spiller fortsat en rolle i forekomsten, men der ses en stigning i alle aldersgrupper. Kan her reguleres ved diæt og motion. Der kan være behov for at supplere med insulin.

Når kvinden har sukkersyge før, hun bliver gravid, vil hun have et godt kendskab til sygdommen og til hvordan, hun skal forholde sig undervejs. Hun vil blive fulgt nøje undervejs med måling af blodsukre og løbende få justeret kroppens insulinbehov.

Hvis man har type 2 diabetes før man bliver gravid, er der stor sandsynlighed for at man skal supplere med insulin undervejs i graviditeten.

Gestationel diabetes. Kaldes også for ’graviditetsbetinget sukkersyge’, da kvinden udvikler sukkersyge, efter hun er blevet gravid.

Under graviditeten har kvindens krop brug for ekstra meget insulin. Hvis kroppen ikke er i stand til at følge med dette øgede behov, opstår den graviditetsbetingende sukkersyge. Denne type sukkersyge opstår hos ca. 3 procent af alle gravide.

De fleste gravide med gestationel diabetes kan regulere deres blodsukker ved diæt, og har ikke brug for insulin. En ud af fire gravide vil dog få brug for at supplere med insulinbehandling undervejs.

Opsporing af sukkersyge
Allerede ved første lægeundersøgelse er der fokus på, om den gravide har en forøget risiko for at få gestationel diabetes.

Kvinden vil blandt andet blive spurgt, om der er sukkersyge i den nærmeste familie. I så fald anbefales hun en grundigere undersøgelse, kaldet glukose-belastning, på fødestedet. Se boks. Det samme gælder, hvis kvinden fx er overvægtig.

Hver gang den gravide er til undersøgelse, hvad enten det er hos egen læge, jordemoder eller læge på fødestedet, vil hendes urin blive undersøgt for sukker, hvilket kan være et af symptomerne på sukkersyge. Da der er øget gennemblødning af nyrerne kan der også komme sukker i urinen uden, at det betyder noget. Det er først ved glukose-belastningen, at sukkersygen konstateres.

Hos kvinder, der får gestationel diabetes, vil sukkersygen oftest forsvinde, når hun har født. På længere sigt har kvinden dog en øget risiko for at udvikle sukkersyge senere i livet. Seks til ti år efter fødslen vil omkring 40 procent af de kvinder, der har haft en graviditetsbetinget sukkersyge, have udviklet sukkersyge.

Risici
Jo bedre sukkersygen hos den enkelte gravide er reguleret, jo mindre er risikoen for komplikationer i løbet af graviditeten og under fødslen. Dette gælder uanset, om kvinden har sukkersyge før, hun blev gravid, eller hun får det i løbet af graviditeten. Dog er det også sådan, at jo længere tid en kvinde har haft sukkersyge, jo større risiko er der for komplikationer.

Der er derfor al mulig grund til at passe rigtig godt på sit helbred og følge de planlagte undersøgelser og anbefalinger, som jordemoder og læge tilbyder.

Fakta er, at når man har sukkersyge, er der blandt andet øget risiko for:

  • At abortere
  • At udvikle forhøjet blodtryk
  • At få svangerskabsforgiftning
  • At føde et stort barn
  • At føde for tidligt At have en vanskeligere fødsel
  • At barnet udvikler lavt blodsukker efter fødslen

Der ses flere komplikationer hos kvinder med type 2 diabetes end hos kvinder med type 1 diabetes. Det skyldes primært, at kvinder med type 2 diabetes - i modsætning til en stor del af kvinderne med type 1 diabetes - ofte ikke er velregulerede inden graviditeten og ikke i samme grad bevidste om at passe deres sygdom.

Hvis man har sukkersyge eller udvikler sukkersyge, kan det være svært at læse om de komplikationer, der kan følge af sygdommen. Så meget desto mere grund til at tage sig selv og sukkersygen alvorligt. Derfor skal det fremhæves igen, at en god og omhyggelig regulering undervejs er utrolig vigtig, hvilket langt de fleste kvinder med sukkersyge absolut er opmærksomme på.

Behandling i graviditeten
Uanset hvilken form for sukkersyge kvinden har, vil hun blive fulgt nøje af jordemoder, diætist og læge på en specialafdeling med bl.a. måling af blodsukker, samtale om kost og motion, ultralydsscanning af barnet mm. Målet er at holde blodsukkeret stabilt og uden alt for mange udsving. Hvis blodsukkeret er højt, vil barnet få tilført ekstra meget sukker, hvilket kan gøre, at det bliver tykt og ’bredt’ i forhold til dets længde, hvilket kan gøre det sværere at føde barnet.

Et er, at det er vigtigt, at sukkersygen er velreguleret gennem hele graviditeten og at gravide med sukkersyge følges af specialister på området. Noget andet er, at en gravid, der har sukkersyge, samtidig er en ’helt almindelig gravid’, hvilket jordemoderen klart vil være opmærksom på. Hun vil derfor sørge for at tale med den gravide om de tanker og følelser, som hun i lighed med alle andre gravide kan have brug for dele.

Behandling under fødslen
En kvinde med sukkersyge, kan føde som alle andre kvinder. En del vil opleve at få fødslen sat i gang, måske 1 – 2 uger før fødslen, hvis barnet vurderes til at være stort.

Hvis kvinden har graviditetsbetinget sukkersyge, som kan reguleres ved diæt, vil jordemoderen undervejs jævnligt måle kvindens blodsukre for at holde øje med, at det ligger stabilt.

Hvis kvinden har sukkersyge som er insulinkrævende, vil hun, så snart fødslen er aktivt i gang, også få målt sit blodsukker jævnligt. Derudover vil hun få opsat et drop med sukkervand. På denne måde reguleres mængden af sukkervand efter, hvor lavt eller højt kvindens blodsukker er undervejs. Det er af hensyn til barnet vigtigt, at blodsukkeret holdes jævnt og især ikke bliver for højt.

Barnet efter fødslen
I timerne og dagene efter fødslen kan der være behov for at holde særlig godt øje med barnet. Barnet har været vant til at få næring gennem navlesnoren, måske endda rigeligt med sukker. Derfor kan barnet opleve et brat fald i sit blodsukker efter fødslen, hvilket det kan blive dårligt af. Blodsukkeret måles et par timer efter fødslen. Det gøres ved at tage en lille blodprøve fra barnets hæl
Hvis kvinden har graviditetsbetinget sukkersyge vil amning oftest være nok til at holde barnets blodsukker stabilt. Hvis kvinden har insulinkrævende sukkersyge, kan det være sværere for barnet at holde sit blodsukker stabilt. Her vil barnet have behov for ekstra mad i form af modermælkserstatning et par timer efter fødslen. Kvinden støttes i at amme barnet og evt. stimulere sin mælkeproduktion ved at malke mælk ud.

Afhængig af hvordan barnet har det, og hvor velreguleret kvindens sukkersyge har været, kan barnet være hos kvinden på et barselafsnit, eller det skal være indlagt på en afdeling for nyfødte.

Det nytter
Som årene er gået, er der via forskning sket en stor udvikling i den viden, der findes om sukkersyge og graviditet. Og der bliver stadig forsket.

Fakta er, at med en god regulering og konstant opmærksomhed på kroppens velbefindende, så føder nærmest alle kvinder, der har sukkersyge, sunde og raske børn.

Hold fast i det og hold fast i at det virkelig nytter at gøre en ekstra indsats.

BOKS: Gravide anbefales en undersøgelse for sukkersyge i følgende situationer:

  • Der er sukkersyge i den nærmeste familie
  • Kvinden har tidligere haft sukkersyge under en graviditet
  • Kvinden har tidligere født et barn på 4.500 gram eller mere
  • Kvinden er overvægtig (BMI på eller over 27)
  • Der findes sukker i urinen


BOKS: Glukosebelastning
En undersøgelse, en glukosebelastning, for sukkersyge foregår oftest på det fødested, som kvinden er tilknyttet.

Kvinden skal faste fra aftenen før. Når hun møder op om morgenen, skal hun drikke en bestemt mængde sukker.
Efter 2 – 3 timer måles, i hvor høj grad kvindens krop har forbrændt sukkeret, dvs. kvindens ’blodsukker’ måles. Dette gøres ved et prik i øret eller i en finger, hvorfra der tages et par dråber blod.

Afhængig af svaret konstateres det, om kvinden har sukkersyge eller ej. Man kan også være ”på grænsen”, hvor kvinden i så fald vil blive anbefalet at få lavet en ny test efter fx et par uger.