• Print
  • Bookmark and Share

Spammails fra norsk vikarbureau

03. juli 2015

Jordemoderforeningen får fra tid til anden henvendelser fra medlemmer, der har fået spammails fra det norske vikarbureau Helsenor.

Vi har rettet henvendelse til firmaet utallige gange, og vi har kontaktet de norske ansættelsesmyndigheder, men hidtil har der ikke været noget at gøre.

I forhold til anmeldelse i Danmark, så kan vi som forening desværre ikke gøre noget. Vi har været i forbindelse med alle relevante myndigheder, og reglerne er sådan, at det kun er den forurettede, som kan klage - og myndighederne gør kun noget, hvis tilpas mange klager.

Vi kan derfor kun opfordre til, at man anmelder det, når det sker, og samtidig skriver tilbage til Helsenor, og frabeder sig flere mails.

Spammails skal anmeldes til forbrugerombudsmanden.

Se vejledning: http://www.forbrugerombudsmanden.dk/Om-Forbrugerombudsmanden/klagevejledning