• Print
  • Bookmark and Share

Nyvalg til kredsformand i Nordjyllandskredsen

Indkaldelse af kandidater

15. november 2017

Pernille Johansen trækker sig fra posten som kredsformand i Nordjyllandskredsen på grund af graviditet. Da der er mere end fem måneder tilbage af valgperioden, skal der foranstaltes nyvalg til posten, jvf. Jordemoderforeningens love § 21 stk. 6.

Hvervet som kredsformand er vigtigt for alle medlemmer af kredsen. Det er kredsformanden og kredsbestyrelsen, der koordinerer alle aktiviteter i kredsen, og samtidig er det kredsformand og kredsbestyrelse, der har al kontakt til lokale politikere, regionsrådet, samarbejdspartnere og øvrige aktører på det faglige og sundhedspolitiske område i Region Nordjylland.

Hvordan stiller du op?
Hvis du ønsker at stille op til posten som kredsformand i Nordjyllandskredsen, skal du meddele dette skriftligt ved mail til jpo@remove-this.jordemoderforeningen.dk senest torsdag den 7. december 2017 kl. 9.00.

Hvem kan stille op?
For at komme i betragtning til posten skal du være aktiv, autoriseret medlem af Jordemoderforeningens Nordjyllandskreds.

Hvis der er mere end én kandidat til posten, vil Hovedbestyrelsen sendes stemmesedler ud den 15. december 2017. Hvis der kun er én kandidat til posten, betragtes vedkommende som valgt.

Vil du vide mere om posten?
Vil du vide mere om hvervet som kredsformand, kan du kontakte direktør Jan Helmer på telefon 46 95 34 02 eller jhe@remove-this.jordemoderforeningen.dk

Frist for opstilling

Hvis du ønsker at stille op til posten som kredsformand i Nordjyllandskredsen, skal du meddele dette skriftligt ved mail til jpo@remove-this.jordemoderforeningen.dk 
senest 
torsdag den 7. december 2017 kl. 9.00.