• Print
  • Bookmark and Share

National klinisk retningslinje om undersøgelse og behandling af stramt tungebånd hos spædbørn

Af: Komiteen for Sundhedsoplysning
11. april 2019

Der har de senere år været en markant stigning af nyfødte børn, der bliver behandlet for stramt tungebånd. Der findes ikke nogen videnskabelig forklaring på denne stigning, og man er i sundhedsvæsenet bekymretfor, om der er tale om overbehandling.

Børn, der bliver født med et stramt tungebånd, kan have problemer med at blive ammet eller sutte på ensutteflaske. Der er i Danmark forskelle i praksis for, hvordan man undersøger og behandler børn medstramt tungebånd.

Både de sundhedsprofessionelle og forældregrupper efterspørger mere viden og en ensartet behandling.Der er derfor nedsat en tværfaglig gruppe med repræsentanter for de faggrupper, der vejleder forældre iamning og undersøger og behandler spædbørn med stramt tungebånd.

Den tværfaglige gruppe er med støtte fra Sundhedsstyrelsen i gang med at udarbejde en national kliniskretningslinje, som forventes færdig i foråret 2020. Formålet med retningslinjen er at sikre ensartetbehandling og udbredelse af viden både til de sundhedsprofessionelle og forældrene om, hvornår det errelevant at behandle et stramt tungebånd hos spædbørn, så vi undgår såvel over- som underbehandling.

Den tværfaglige gruppe har repræsentanter fra følgende faglige organisationer:
Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation, Dansk Selskab for Othorhinolaryngologi, Hoved- og Halskirurgi,Dansk Pædiatrisk Selskab, Jordemoderforeningen, Fagligt Selskab for Gynækologiske og ObstetriskeSygeplejersker, Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Foreningen for Certificerede Ammekonsulenter iDanmark, Dansk Kiropraktor Forening og Komiteen for Sundhedsoplysning.


Den tværfaglige gruppe samarbejder desuden med forældregrupperne:
Dansk støttegruppe for kort tungebånd, Forældre og Fødsel samt Ammenet.

For yderligere info kontaktes Marianne Busck-Rasmussen, specialkonsulent, Komiteen forSundhedsoplysning, mbr@remove-this.sundkom.dk, tlf. 24 96 08 80