• Print
  • Bookmark and Share

National klinisk retningslinje for etablering af amning

15. februar 2019

Kompetencecenter for Amning har i samarbejde med sundhedsplejerske, ph.d. Hanne Kronborg, Århus Universitet, udarbejdet en national klinisk retningslinje om etablering af amning.

Retningslinjen er blevet til i et tæt samarbejde med repræsentanter fra Jordemoderforeningen, Fagligt Selskab for Gynækologiske og Obstetriske Sygeplejersker, Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker og Foreningen af Internationalt Certificerede Ammekonsulenter i Danmark.

- Amningens sundhedsfremmende effekter er uhyre vigtige for barnets trivsel, ligesom vi ved, at amning også understøtter moderens langsigtede sundhed. Derfor er jeg glad for, at vi har fået denne nationale kliniske retningslinje, som kan understøtte det gode arbejde, som jordemødre og andre sundhedsfaglige yder ved fødsel og i de tidlige barseldage, og som sundhedsplejerskerne følger op i tiden derefter, udtaler Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen.

De centrale anbefalinger
Retningslinjen består af fem centrale anbefalinger:

  • Giv mor og barn mulighed for uforstyrret hud-mod-hud kontakt i forlængelse af fødslen, indtil barnet har suttet på brystet første gang eller er faldet i søvn. Dette gælder efter såvel vaginal fødsel som efter kejsersnit. (Stærk anbefaling)
  • Det er god praksis at anbefale forældre, at barnet lige fra fødslen ammes efter behov med fri adgang til brystet. Gerne 8 gange i døgnet eller mere fra dag 2. (God praksis anbefaling)
  • Det er god praksis at inddrage moderens oplevelse af amning på lige fod med sundhedspersonalets observationer, når sundhedspersonalet vejleder i effektiv sutte- og ammeteknik. (God praksis anbefaling)
  • Det er god praksis, at sundhedspersonalet først identificerer den mulige årsag og dernæst tilbyder vejledning i effektiv sutte- og ammeteknik, når mødre har tidlige ammeproblemer, hvor barnet har svært ved at få fat om brystet. Der er konsensus om, at det ikke er god praksis som førstevalg at introducere suttebrikker til mødre, hvor barnet har svært ved at tage fat om brystet. (God praksis anbefaling)
  • Giv faderen/partneren mulighed for at blive inddraget i ammevejledningen. (Stærk anbefaling)

 

Jordemødre har bidraget til arbejdet 
Der har været tilknyttet en arbejdsgruppe og en referencegruppe til projektet med udarbejdelse af retningslinjen. I begge gruppe har der deltaget jordemødre.

I referencegruppen har formand Lillian Bondo repræsenteret Jordemoderforeningen.

I arbejdsgruppen har jordemoder og forskningsassistent Sisse Walløe Hulsbæk repræsenteret Jordemoderforeningen. Klinisk ansvarlig jordemoder Janne Ekstrøm Larsen har også siddet i arbejdsgruppen som repræsentant for Foreningen af Danske Certificerede Ammekonsulenter.