• Print
  • Bookmark and Share

Når første fødsel sætter svære spor

Af: Lene Skou Jensen
14. december 2015

Du fødte for måske et, to eller flere år siden. Nu tænker du, at det er på tide, at der kommer en lillebror eller -søster. Men du udskyder det gang på gang, måske år efter år. Det passer ikke lige ind, siger du.
Måske lader du en dag 'stå til' og bliver så gravid, fordi du inderst inde ved, at hvis en graviditet skal planlægges, så kommer det ikke til at ske. Det, du reelt ikke ønsker at planlægge og måske slet ikke kan tale om uden at blive meget påvirket, er selve fødslen.

Hvis du har det sådan, så er dette en invitation til dig om at få bearbejdet den første fødsel og en invitation til at undersøge, hvordan du skal føde næste gang. Det gælder uanset om du allerede er gravid, eller om tanken blot spirer hos dig. Du kan læse og ignorere denne invitation. Du kan også læse den og gå og mærke efter, hvad det gør ved dig. Eller du kan springe ud i det og sige 'ja tak'.

Intet er rigtigt eller forkert. Det rigtige er det, som du beslutter.

Unikke fødsler
Kvinders oplevelse af deres fødsel er lige så forskellig, som kvinder er. Ligesom hver enkelt kvinde kan have født flere gange og have oplevet fødslerne meget forskelligt. Du har din oplevelse af din fødsel og du skal vide, at du har ret: Din oplevelse af fødslen er sand. Og de følelser, du har omkring din fødsel, er sande. Det gælder uanset hvad der står i journalen, uanset om fødslen er beskrevet som normal eller kompliceret. En kompliceret fødsel kan for kvinden have været en tryg og god oplevelse, og omvendt, så kan en fødsel, der er beskrevet som hurtig og normal, være oplevet hård og svær af kvinden selv. Fødsler kan beskrives med et utal af nuancer, og alle fødsler er unikke.

Er du forudindtaget?
Ordet 'forudindtaget' kan lyde provokerende. Men det er et vigtigt ord at forhold sig til, da det betyder, at man på forhånd har dannet sig en mening: Er du fx 100 procent overbevist om, at hvis du bliver gravid igen, så skal du føde ved kejsersnit? Er du 100 procent overbevist om, at hvis du skal føde vagnalt, så skal du have en rygbedøvelse (epidural) fra det øjeblik, du træder ind på fødegangen? Eller ingen af delene?

Det skal straks siges, at du - måske - har ret i din overbevisning, og at det er forståeligt, at du har den. Invitationen her går dog også på, at du undersøger din overbevisning og at du prøver at åbne op for alle muligheder.

Den dag du (måske) skal føde igen, skal du være så sikker, som du kan blive, på, at du har taget den rigtige beslutning. På den måde kan du gå ind til næste fødsel afklaret og med så stor ro i sindet som overhovedet muligt, hvilket giver den bedste forudsætning for at få en bedre oplevelse denne gang.

Gravid igen
Hvis du er blevet gravid og har det svært med din første fødsel, er det vigtigt, at du tager hul på en snak om den, så tidligt som muligt. Både rent praktisk, men også fordi du rent følelsesmæssigt kan have brug for god tid til at bearbejde jeres samtaler. Spørg jordemoderen om hun har tiden til det, eller om du skal henvises til en specialjordemoder, som ofte har ekstra tid sat af til samtaler.

Måske har du allerede fået gennemgået din fødsel. Hvilket ikke er det samme som, at du har forholdt dig til den. Måske var det i dagene efter fødslen, hvor du ikke havde samlet dig endnu, måske senere. Hvis du kan mærke, at du stadig har det svært med fødslen, ikke mindst nu hvor du er gravid igen, så tag dig selv alvorligt.

Fortæl om din første fødsel.
Når jordemoderen og en kvinde taler en fødsel igennem bl.a. med det sigte at finde ud af, hvordan den næste fødsel kan foregå, er der mange ting, der skal medinddrages:

  • Hvordan oplevede kvinden fødslen, hhv. fysisk og psykisk?
  • Hvordan oplevede en partner/hjælper fødslen? (se boks)
  • Hvordan skred fødslen fremad, rent faktuelt?
  • Hvor lang tid varede fødslen, og hvilke indgreb blev der foretaget, hvornår og hvorfor?

Når der åbnes op til et sårbart rum, kan der komme mange følelser frem. Ked af det-hed, vrede, raseri, ulykkelighed, frustration, sorg eller noget helt andet. Anerkend at det er sådan, det er.

En gennemgang af fødslen kan øge forståelsen for handlinger, der blev foretaget undervejs og skabe indsigt i hvilke overvejelser, personalet kan have gjort sig og dermed skabe mere mening i fødselsfortællingen (se nyhedsbrev "Den vigtige efterfødselssamtale")

Bearbejdning
Gå nu hjem og bearbejd de nye tanker. Hvis din partner ikke har været med til samtalen, så fortæl om den. Accepter at der kan være flere tårer, der skal grædes og sig det højt, hvis du har brug for at blive holdt om. Når du græder, så 'vander du dig selv' og vand kan give vækst. Du skal også vide, at det ikke nødvendigvis løser alt, at du har fået gennemgået din fødsel, men at det kan skabe yderligere frustrationer. I så fald skal der tales om de nye følelser, der kommer frem. Det kan være hårdt, men som tiden går, kommer der ofte en lettelse, efterhånden som bearbejdningen finder sted. Man kan også sige, at den første fødsel kan heles og heales ved at blive fortalt højt, hørt og anerkendt.

Vend det om
Efter at have åbnet op for din oplevelse og have bearbejdet og reageret, kan du begynde at bruge dine indsigter fra den første fødsel til fremadrettet at formulere, hvordan du ønsker, at næste fødsel skal være. Det kan være alt fra at ønske at føde i vand derhjemme, til at få et planlagt kejsersnit og alt muligt derimellem. Hvor du tidligere har brugt stor energi på at se bagud, bruger du nu din hårdt erhvervede erfaring med at føde til at se fremad mod næste fødsel.

Efter at du har skrevet dine overvejelser ned, så se på punkterne: Hvis du har lavet en 'ikke-seddel' i form af, hvad du ikke ønsker, så vend det hele én gang til og skriv, hvad du kunne tænke dig og håbe på til næste gang.

Fødeplan
Tag dine overvejelser med til næste jordemoderbesøg. Måske kan listen gøres kortere, mere præcis, eller jordemoderen kan supplere listen ud fra, hvad hun har hørt dig fortælle. Samlet set kan sådanne overvejelser munde ud i en fødeplan.

En fødeplan, er en liste som jordemoderen og du i fællesskab har lavet, hvor dine behov til næste fødsel beskrives. En fødsel, der overlades til sit spontane forløb kontra et planlagt kejsersnit, kan ses som to yderpunkter. En fødeplan kan ses som en midtervej, og det kan føles stærkt og godt at have taget aktivt stilling til næste fødsel. Dette dog med respekt for at ikke alt kan planlægges. Se også nyhedsbrev "Angst for at føde".

Når du er nået så langt i din bearbejdning af din første fødsel, vil du ofte have fundet mere ro i forhold til den kommende fødsel. Der kan dog fortsat dukke tanker og bekymringer op, som der er brug for at vende med jordemoderen.

Styrk din krop
Uanset hvor meget der tales igennem, diskuteres, tænkes, grædes, bearbejdes og forberedes, så vil der altid være et vist element af usikkerhed og uforudsigelighed ved en fødsel - ligesom ved alt andet. Det er sådan det er at leve. Det skal dog ikke hindre dig i at arbejde hen imod en ny og god oplevelse.
Et er derfor at bearbejde fødslen mentalt, noget andet er at forberede dig fysisk og styrke din krop. Dette gælder uanset, om du skal føde almindeligt eller ved kejsersnit. Hvis du går til fødselsforberedelse, hvor du bruger din krop og både styrker og afspænder den, kan der også komme nye indsigter frem. Under de fysiske øvelser, lige fra dybe vejrtrækninger til bækkenbundsøvelser, kan følelser blive vakt, og der kan komme reaktioner i form af tårer, følelser af vrede og sorg mm. Hvis du træner i vand, kan det, at du berøres og omsluttes af varmt vand også vække erindringer og følelser til live. Der kan være ting, du har glemt eller ikke har givet dig selv lov til at mærke i lang tid, som nu dukker op til overfladen og derved beder om at blive taget hånd om.

Tal med underviseren på holdet om, hvordan hun har tænkt sig at undervise og fortæl lidt om din historie, for at være sikker på, at du har fundet et sted, hvor der er plads til både reaktioner og refleksioner. Søg til du finder det rette for dig og/eller tal med jordemoderen, om hvad hun kan anbefale.

Fødsel eller kejsersnit
Hvis du fik et akut kejsersnit første gang, har du måske et stor og inderlig håb om at kunne føde naturligt denne gang. Men du bliver måske anbefalet et planlagt kejsersnit, og du må tage afsked med en drøm.

Omvendt kan du have født naturligt første gang og bliver anbefalet dette igen, men du tænker: "Rend mig, med al deres snak! Jeg skal bare have et kejsersnit denne gang!" Hvilket også kan blive resultatet.

Før det besluttes, hvad der er det rigtige for dig, er der mange nuancer, der skal undersøges, så du er fuldstændig sikker på, at der tages den rigtige beslutning. Som eksempel kan nævnes: Blev fødslen sat i gang hen over tre dage og nåede livmodermunden kun at åbne sig en centimeter, eller var fødslen så tæt på, at man kunne se hårtoppen af barnet før, der blev lavet akut kejsersnit?

Hvis fødslen var utrolig svær at sætte i gang og det viste sig, at dit bækken var alt for smalt til barnet, kan det virke logisk med et kejsersnit anden gang. Hvis du omvendt var meget langt i fødslen, er du at regne som flergangsfødende indtil det sidste. I så fald er det måske på tide at 'høste' og føde naturligt næste gang. Dette er blot eksempler og skal som tidligere nævnt også nuanceres af kvindens egne oplevelse osv.

Hvis du ønsker kejsersnit, skal du udover at tale med jordemoderen herom, også have en samtale med en fødselslæge om risici, fordele og ulemper. Et kejsersnit er en stor operation, og en beslutning herom skal være svær at tage. Du skal være fuldt informeret, ellers har lægen ikke gjort sit arbejde godt nok. Dette siges med respekt for, at et kejsersnit absolut kan være den eneste og rigtige beslutning. Beslutningen skal blot træffes på et fuldt informeret og solidt grundlag.

Respekt
Til tider sker der ting for os i livet, som vi ikke havde fantasi til at forestille os. Såsom at føde et barn på en måde som har sat spor, i mindre eller større sværhedsgrad. Måske kan ovenstående være med til at noget læges og heles hos dig. Måske føler du, at der er sat spor i så voldsom grad, at det både påvirker dine tanker om at få flere børn, og påvirker dig som menneske.

Hvis du oplever, at du får det sværere og sværere med din fødsel, uanset om det er før eller efter, du har talt med en jordemoder eller læge, uanset om det er kort eller længere tid siden, du har født, og uanset om du er gravid igen eller ej så så tag dig selv alvorligt. Tal med din læge om det og om muligheden for at blive henvist videre til en psykolog eller psykoterapeut.

Ordet respekt stammer fra latin (re-spectus) og betyder 'seen tilbage' eller 'se igen'. Respekter dig selv og din historie; se endnu engang på din fødsel, både den forrige og på en eventuel næste fødsel. Med en grundig bearbejdning heraf er der god mulighed for, at du med ro i sindet kan se frem til den næste fødsel. I så fald: stor respekt for dit arbejde.