• Print
  • Bookmark and Share

Måske gravid?

Af: Lene Skou Jensen
20. april 2015



Måske håber du inderligt, måske er du i syv sind, måske er du bange for, at det er sandt: At du er gravid. Dagene op til en menstruations start kan opleves meget forskelligt og humøret kan svinge som et pendul, uanset hvad du håber på. Denne artikel handler primært om at gå og håbe på, at du er gravid.

Det kan være fristende at tage en graviditetstest, måske to - eller endnu flere - i træk. Måske flere dage før den forventede menstruation eller lige efter midnat ’på dagen’ Det bedste råd, der her kan gives, falder formentlig sammen med det, som er allersværest:
ro på!


Menstruationscyklus
En menstruationscyklus er det antal dage, der går fra en menstruations første dag til næste menstruations første dag, hvilket for mange kvinder vil være 28 dage. En menstruationscyklus kan dog variere med nogle dage, plus/minus. Hos nogle kvinder kommer menstruationen fuldstændig regelmæssigt, fx med 30 dage imellem, mens andre vil sige fx ”mellem 28-31 dage”. Begge dele er normalt.

Et ubefrugtet æg vil løsne sig fra æggestokken 14 dage før, en menstruation starter og herefter begynde at vandre gennem æggelederne mod livmoderen.

Når ægget løsnes forandrer hormonerne i kvindens krop sig, hvilket kan være med til at give forskellige fysiske reaktioner (se senere).


Befrugtningen sker i æggelederen, når ægget er på vej ned mod livmoderen


Hvis ægget er befrugtet, når det når frem til livmoderen, vil der blive produceret et nyt hormon, kaldet HCG (Humant Chorion Gonadotropin). Det er dette hormon, som bruges til at fastslå, om en kvinde er gravid. Så snart det befrugtede æg har sat sig fast i livmoderen og er blevet dækket af slimhinde, begynder produktionen af HCG i det væv, som senere udvikler sig til en moderkage.


Fysiske tegn i den almindelige cyklus
Nogle kvinder er fuldstændig upåvirkede af deres menstruationscyklus, og mærker ikke noget som helst på hverken krop eller humør, uanset hvor de er i deres cyklus. Andre reagerer kraftigt og kan mærke stor forskel på perioden, fra en menstruation starter, og hen til ægløsningen finder sted - og perioden efter ægløsningen hen til næste menstruation. De reaktioner, man har i løbet af hver eneste cyklus, minder om det, der sker, når man bliver gravid.


De mest almindelige reaktioner op til en menstruation:


Væskeophobning
. Underlivet kan føles spændt og oppustet. Det kan også føles, som om der er ekstra væske ophobet i hele kroppen, fx kan benene og fødderne føles tunge og hævede.


Ømhed.
Underlivet kan, udover at det føles oppustet, også føles ømt. Dette kan hænge sammen med den ekstra væske og i det hele taget en følelse af, at der er uro ’derinde’.


Spændte bryster.
Igen er det væske, der hobes op i vævet, men også selve brystkirtlerne kan føles spændte og ømme, ligesom brystvorterne kan være mere følsomme end ellers.


Søvnen
kan være påvirket, man kan sove mere uroligt og svede lidt mere.


Humøret kan svinge en del.
Dette kan til dels skyldes de forandrede hormoner, til dels irritation over de fysiske gener.


De reaktioner, som mange kvinder oplever op til hver menstruation, ligner de reaktioner, der kan opstå, hvis kvinden er blevet gravid. Forskellen er logisk nok, at generne forsvinder hvis menstruationen starter. Men fortsætter og måske tager til, hvis kvinden er blevet gravid.


Vi reagerer forskelligt
Der er lige så stor variation i en kvindes reaktion på en eventuel graviditet som på reaktionerne i løbet af en menstruationscyklus. Hvis kvinden er blevet gravid, vil der dog ske flere ændringer hen ad vejen, efterhånden som ugerne går.


En del gravide vil hurtigt få mange graviditetsgener herunder kraftig kvalme og trang til at sove 15 timer i døgnet. Se artiklen "Graviditetsgener i første trimester"


Andre kvinder siger, at de ”bare vidste det”. Hermed mener de, at de kunne mærke, at de var gravide, før deres menstruation udeblev: En form for indre vished, fornemmelse eller andet, der er svært at sætte ord på. Hvad, der er sandt eller ikke sandt, er svært at sige, det kan blot konstateres, at sådan kan det føles rent subjektivt for den enkelte.


En tredje gruppe kvinder mærker intet, hverken fysisk eller psykisk. Som dagene går, går det op for dem, at de vistnok er gået ’over tiden’. Der bliver kigger lidt i kalenderen og jo, den er god nok. Måske er kvinden allerede en uge over tiden, uden at der har været andre symptomer end, at der ikke kom nogen blødning.


Blødning
Når et befrugtet æg har sat sig fat i livmoderens slimhinde, kommer der sædvanligvis ikke nogen blødning. De ændrede hormoner vil sørge for, at livmoderens slimhinde, som afstødes under menstruation, forbliver intakt. Enkelte kvinder kan dog opleve, at en mindre del af slimhinden afstødes og at der kommer en mindre blødning, måske et par dage senere end vanligt og måske i færre dage.


I meget sjældne tilfælde vil kvinden bløde som vanligt på trods af, at hun er gravid og måske opstår der først mistanke om graviditet, når den næste menstruation ikke kommer.


Sikre beviser
Hvis man ønsker med sikkerhed at vide, om man er gravid eller ikke gravid, så skal der andet til end at gå og vente på fysiske symptomer. I så fald er der følgende muligheder:


Graviditetstest.
En graviditetstest består af en lille plastikstav med en form for trækpapir indeni. Plastikstaven suger urin op, og testen reagerer positivt, når hormonet HCG kan spores i en urinprøve. Selve testen konstaterer, at der er graviditetshormon HCG til stede - ikke hvor meget der er.


Det anbefales, at man tidligst tager en test på dagen, hvor menstruationen forventes at komme. Hvis prøven tages tidligere, er den ikke sikker. Morgenurin er den mest koncentrerede urin og derfor det bedste at bruge. Men du kan også prøve senere på dagen. Læs teksten på testen grundigt for at se, hvordan den skal aflæses. Man kan også købe en digital graviditetstest, hvor et display viser ”ikke gravid” eller ”gravid”. Graviditetstests kan købes på apoteket og i diverse supermarkeder.


Blodprøve.
Ved en blodprøve, der tages hos egen læge, vil det også være hormonet HCG, der undersøges for. I en blodprøve får man også oplysninger om mængden af HCG. Hvis mængden er lav, vil lægen bede kvinden om at komme igen efter et par dage eller en uge, hvorefter mængden af HCG måles igen. Ved en graviditet vil mængden af HCG stige hurtigt.


Hvis man går i gang (for) tidligt med at få taget blodprøver, kan det tage tid, før tallet stiger, og det kan føre til, at der skal tages flere blodprøver – for ikke at nævne den tvivl og usikkerhed, der kan opstå for kvinden.


Ultralydsscanning.
En helt tidlig scanning udføres gennem skeden. Først senere kan man se graviditeten gennem maveskindet. Efter fulde fem uger vil man kunne se en lille pose med et anlæg til et barn. Dette kaldes for også for ’gestationssækken.’ Hjertet begynder at arbejde omkring 22 dage efter befrugtningen, altså efter fulde fem uger, hvor man er i sjette graviditetsuge. Det kan dog være endog meget svært at se et hjerte så tidligt, og hvis det lykkes, så vil det kun kunne ses som enkelte svage blink. Selve hjertet kaldes på dette tidspunkt for et ’primitivt hjerte’ og består kun af et kammer. Så hvis kvinden vælger at blive ultralydsscannet så tidligt, vil det ikke være en sikker scanning. Først efter fulde syv uger kan man med sikkerhed se et hjerte, som blinker.


Man vil altid kunne henvende sig til egen læge, hvis man er i tvivl, om man er gravid. Lægen kan lave en graviditetstest og tage blodprøver, hvis det skønnes nødvendigt. Hvis der er brug for en ultralydsscanning, vil det foregå hos en gynækolog.


Man behøver ikke at henvende sig til lægen, så snart menstruationen udebliver, eller hvis blødningen er anderledes end vanligt. Mange kvinder vil vælge at se tiden lidt an og lave en test derhjemme og først henvende sig til lægen efter et par uger. Andre har brug for at tale med deres læge, så snart mistanken om graviditet opstår. I forhold til at få beregnet terminen har det intet hastværk med at komme afsted. Dette kan sagtens nås i løbet af de kommende uger.


Risiko for abort
Jo tidligere man er i sin graviditet, og jo ældre man er, jo større er risikoen for at abortere ufrivilligt. Officielt siges det, at op mod 30 procent af alle graviditeter afsluttes med en spontan abort. Tallet er med al sandsynlighed en del større, da en kvinde kan have en ’forsinket menstruation’, der i virkeligheden var en meget tidlig abort. Sådanne aborter bliver ikke registreret og tæller derfor ikke med i officielle registre. Jo tidligere, der laves en test, og jo tidligere en graviditet konstateres, jo flere kvinder vil opleve, at de har aborteret. Læs mere i artiklen "Abort".


Psykisk
Et er, at du rent fysisk kan mærke, hvordan kroppen reagerer på både menstruation og en tidlig graviditet. Noget andet er, hvordan psyken kan reagere. Tanker, følelser og fantasi kan til tider være nogle svære størrelser at holde styr på. Dertil kommer, at krop og psyke hænger sammen  påvirker hinanden.


Af eksempler kan nævnes:

 

  • Hvis du håber utroligt meget på at være gravid, kan psyken påvirke kroppen så meget, at menstruationen udsættes og kommer senere end forventet.
  • Fantasien kan have så frit spil, at et ’måske’ meget hurtigt kan gro til et JA. Det betyder ikke, at det er forkert at håbe, men hvis håbet får lov at vokse sig meget stort og højt, så er der grueligt langt ned, og når menstruationen så kommer, måske ovenikøbet på den forventede dag, så gør det rigtig ondt, når håbet falder sammen og går i stykker.
  • Selv om du inderligt ønsker, at du er gravid, kan du pludselig komme i tvivl. Og selv om du håber ikke at være gravid, kan tanken om et barn overraskende vække noget sårbart og måske længselsfuldt. Noget, der ikke lige havde været til at forudse.

 

 

Hvis fantasi, følelser og tanker begynder at løbe afsted med dig og fylde mange af døgnets timer, så er det værd at overveje, hvordan du kan få fodfæste igen. Måske lykkes det stille og roligt at finde roen og den sunde fornuft frem, men du kan have brug for at få det hele talt igennem med kæresten, en god veninde eller en anden fortrolig.

 

Tålmodighed
Hvis du har et stort håb om at være gravid, men ikke har fået konstateret det endnu, kan det føles som at være i ’limboland’, i en tilstand af uafklarethed, en form for hverken-eller-både-og tilstand.

 

Dagene og timerne kan snegle sig afsted, tankerne kører rundt, følelser og fantasi slår kolbøtter – og det kan i det hele taget være rigtig svært ikke at gå på toilettet hele tiden og tjekke efter.

 

Derfor kan det være fristende at benytte sig af en graviditetstest, gå til læge eller købe sig til en ultralydscanning alt for tidligt. Jo tidligere du går i gang, jo større er risikoen for at svaret vil være ”måske”. Det gælder dybest set for alle de ovenstående sikre tegn (graviditetstest, blodprøve for HCG og ultralydscanning), at hvis man går i gang for tidligt, så kan der også være usikkerhed forbundet med dem.


Det ændrer ikke på noget som helst at gå i gang med tests tidligt. Ægget sætter sig ikke hurtigere fast, producerer ikke mere HCG og speeder ikke noget som helst andet op. Er du gravid, ja, så skal det nok vise sig. Er du ikke gravid, så er det sådan, det er.


Det er så uendelig let at sige det, men det bedste, du kan gøre, er at trække vejret dybt, finde tålmodigheden frem og give kroppen tid og ro. Alting har sin tid og tager sin tid.