• Print
  • Bookmark and Share

Lancering af Småbørnsløftet

25. januar 2018

Småbørnsløftet blev lanceret onsdag den 24. januar.

Organisationerne bag Småbørnsløftet lover at gøre, hvad der står i deres magt for at indfri to ambitiøse mål:

  • At alle småbørn har et godt børneliv, herunder udvikler de nødvendige forudsætninger personligt, socialt og fagligt for en god skolegang.
  • At de første 1.000 dage af alle børns liv er præget af tryghed og stimulering, så de lige fra fødslen trives og får alsidige muligheder for at lære og udvikle sig.

Gruppen bag Småbørnsløftet består af en bred kreds af organisationer, myndigheder, fonde, fagprofessionelle, vidensmiljøer og engagerede enkeltpersoner.

Jordemoderforeningen er også gået med - blandt andet for at slå fast, at arbejdet bør starte allerede inden undfangelsen af barnet.

Børne- og Socialminister Mai Mercado understregede, at det gode børneliv ikke først starter i skolealderen men allerede med det ufødte barn.Dette var Lillian Bondo helt enig i. Hun sagde blandt andet:

- Vi kender alle udtrykket var 'fra vugge til krukke'. Jeg vil gerne have, at vi tænker graviditeten med og derfor ændrer det til 'fra dobbelseng til blomstereng'.

Læs mere om Småbørns Løftet 

Billeder fra lanceringen

 

Børn og voksne fra Børnehaven Hylet indledte med leg og sang

 

Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, Anne-Dorthe Hestbæk, seniorforsker og forskningsleder Udsatte Børn, VIVE og Lars Kirdan, direktør SAS Institute blev interviewet