• Print
  • Bookmark and Share

Kolik kan skyldes nikotinerstatning

23. april 2014

En dansk undersøgelse peger nu på, at børn, hvis mødre bruger nikotinerstatning under graviditeten, har større tendens til at få kolik sammenlignet med børn af mødre, som ikke bruger nikotinerstatning. Ældre undersøgelser har vist, at børn, hvis mødre ryger under graviditeten, også har øget tendens til at få kolik. Dette tyder tilsammen på, at det er nikotinen, der påvirker barnet. Det skal dog ikke få kvinder til at tro, at det er lige meget om de ryger eller anvender nikotinerstatning, da cigaretrøg indeholder mange skadelige stoffer og rygning har mange skadelige effekter på det ufødte barn.

Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Pediatrics.
Pediatrics, online: Nicotine Replacement Therapy During Pregnancy and Infantile Colic in the Offspring