• Print
  • Bookmark and Share

Juledigtet til vagthavende jordemødre 2018

24. december 2018

Melodi: Her komme, Jesus, dine små

 

Når til vagt-pc du bænker dig
og julefreden sænker sig,
tag imod mit ønske om en vagt
hvor du får passet uforsagt

på de to som gerne blir til fler
og dem der netop blev én mer,
du er nøglepunktet for et folk,
tålmodighedens stærke tolk:

Du gir styrke, opmuntring og trøst,
og støtter mor i at gi bryst
og en far får tørret tårer væk
når døren åbnes vidt for slægt,

som har pakker med og siger "Næh,
men lå du virkelig på knæ?
Det gik ikke da min første søn
kom ud til verden helt i løn...

Alle lå på ryggen og fik skænd
og fødsler var forbudt for mænd"
Sådan siger barnets bedstemor
mens mor skal åbne pakkens snor.

Det er strikketøj af grønt akryl
og barnet stikker i et hyl,
imens du har tanker på absint
og sir, "hvor er det sæt dog fint...

det blir godt, når han en gang skal ud
men her, der er han hud mod hud"
Moder sender et taknemligt blik,
endnu en hjælp hun fra dig fik...

Du får tjekket uterus og bind
og journalnotater føres ind,
mens en bitter kaffetår går ned
(skønt ikke frisk, slet ikke hed)

Og måske I samles til lidt mad,
og stemningen er både glad
og vemodig, for du savner børn,
som mangler dig, fordi din tørn

faldt på juleaftenvagten her
og dit hjerte, det er her og der,
men jo stadig glad for aften/nat,
hvor glæden den er skemasat.

Når nu du har grebet vagtens små
(hvordan det måtte foregå)
så ros dig og kolleger blidt,
mens sneen farver landet hvidt.

Du er med hvor alt det største sker
om regnen siler, om det sner,
når der kysses ømt på dunet top,
og hvor ønsker ikke fyldes op...

Både sorg og glæde møder du
og skader, dem afbøder nu
hele holdet, der er mødt til fest,
hvor glæden den er julegæst.

Skal vi fejre noget særligt her
hvor nytårsklokken den er nær
skal det være vores sammenhold
med hjerte varmt og tanke bold.

OK-18 synes længe væk,
men vi fik dog mere i vor sæk,
vi fik løftet løn og jobvilkår -
ministeren fik kam til hår.

Det var sammenhold på tværs af fag,
der gjorde, at vi vandt vor sag,
til en lyd af storkens vingeslag,
den stod der både nat og dag...

Med et vingefang helt som en ørn,
med næb, der bærer mange børn,
ønsker storken alle dejlig jul,
før stork og engle går i skjul!

Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen