• Print
  • Bookmark and Share

Juledigtet 2017

22. december 2017

En ægtefælle ringer ind om vandafgang og blødning,
og ber om hjælp fra jordmor, 'hey, jeg tror, at DER ER FØDNING'
Og jordemoder taler roligt med den mand, der venter
sit lille barn, får ham så langt, at han sin kone henter...

Til telefonen - 'ja, nu er der tegn i trussen, vandet
har sivet siden middag og min veafstand er blandet...
Skal du mon komme nu, om lidt, om timer eller dage'?
'Arh', siger jordmor, 'det beror på, om du har bagt kage'!

For hjemlig hygge trækker både jordmødre og fædre
og dem, der lægger krop til: de syns, det er meget bedre 
at være der i egen ramme, egne bløde puder 
og egen julepynt på egne julerene ruder.

Men også føde-barselgange glæder sig til stunden,
hvor nyfødt spædbarn stikker hodet ud og åbner munden
med høje krav om kærlighed og ro og mælk i stråler,
imens den ny familie med Helligtrekonger skåler.

Om julefødsel, sommerfødsel, så er det det samme:
Vi vil så gerne give plads til 'vokse, føde, amme'
med stjerneglans om hver en ny familie der må komme,
om fuld af velstand eller uden noget i sin lomme.

Og der er mange i vort land, som deler disse løfter
vi vil gi plads og varme her, og ikke grave grøfter.
Det spæde barn, der fødes nu, kan være os til frelse!
Thi al den kærlighed, der gis, gir fællesskabet helse.

Så jordemødre, sosu, læger, sygeplejeteamet
står sammen (tilgiv linjer hvor jeg kæmper lidt med rimet),
med sundhedspleje, ja, står sammen om den gode vilje,
om juleløftet: TID til hvert et spædbarn og familie!

Så giv et løfte pænt retur fra dig, Sophie Løhde
at du ser vores indsats for mors evne til at føde
med sikkerhed og lykke, som værdi og fælles styrke.
Det samfund, der har glæden først - det er vel værd at dyrke.

Fred og fryd og gode julevagter!

Lillian Bondo, 24. december 2017