• Print
  • Bookmark and Share

Hjemmefødsel

Af: Lene Skou Jensen
14. februar 2012

For år tilbage var det helt almindeligt at føde hjemme. I dag er det sjældent: omkring 1 % af alle fødende i Danmark vælger at føde deres barn hjemme hos dem selv. Dette til trods for at alle, ifølge Sundhedsstyrelsen, har ret til at føde hjemme, uanset hvor man bor.

At kvinder i dag føder på sygehus skyldes til dels tradition – at ’det gør man da’, til dels et ønske om at føle sig så tryg som muligt. Når en kvinde eller et par nævner trygheden ved en fødsel på sygehus, menes ofte, at man hurtigt kan gribe ind hvis der sker noget, som fx at man kan overvåge barnets hjertelyd maskinelt og evt. gribe til kejsersnit, hvis det er nødvendigt.

En kvinde, der vælger hjemmefødsel, bruger ofte samme ord, ’tryghed’ som argument for valget om at føde hjemme. Og at hun omvendt er fx bange for at risikere for meget indgriben i fødslens naturlige gang, hvis hun vælger at føde på et hospital. Hvem der vælger hvad, må og skal stå åbent. Det vigtigste er, at den gravide og hendes partner ved, at hun/de har et valg.

Valget
Ved første konsultation hos egen læge informeres den gravide om hvilke muligheder hun har for valg af fødested, det være sig i hjemmet eller på sygehus. Her skal hun ikke betale noget. Der er også mulighed for at opsøge en privatpraktiserende jordemoder – her skal kvinden dog selv betale.

Lægen skriver kvindens valg på de papirer som sendes til sygehuset. Og når kvinden kommer til sin første jordemoderundersøgelse, tales der videre om dette. Hvis kvinden ønsker at føde hjemme vil hun ofte blive henvist til en jordemoder – eller en gruppe af jordemødre – som har speciel erfaring med hjemmefødsler.

Valget om fødested er ikke bindende, så hvis den gravide undervejs i graviditeten begynder at overveje at føde hjemme og ikke på sygehus, eller omvendt, kan det sagtens ændres. For nogle er der ingen tvivl fra starten af, for andre begynder der først at vokse overvejelser frem om fx hjemmefødsel, når barnet bliver mere konkret - maven begynder at fylde og barnet begynder at sparke.

Men jo tidligere beslutningen tages, jo bedre, da man i så fald har tid til at tale det hele igennem og forberede sig, fx med besøg af en jordemoder i hjemmet.

Det praktiske
Selve organisationen af hjemmefødsler er forskellig fra region til region. På nogle fødesteder er det en af de jordemødre som i forvejen har vagt på sygehuset, der tager ud i hjemmet, når en fødende ringer. Andre fødesteder har en mindre gruppe af jordemødre der varetager alle hjemmefødsler. Den gravide ser alle jordemødre undervejs i graviditeten, hvorved man sikrer at hun kender ’sin jordemoder’, den dag veerne går i gang. Dette gælder fx for Region Sjælland, hvor en mindre gruppe jordemødre har en fast aftale om at varetage alle hjemmefødsler i regionen.

Undervejs i graviditeten vil der, udover de almindelige graviditetsundersøgelser, være tid til at tale om fødslen og det praktiske i forhold til at føde hjemme. Jordemoderen vil ofte komme ud i hjemmet en eller flere gange og fx se på hvor den gravide vil føde. I dobbeltsengen? I stuen på sofaen? Ønsker hun at leje et ’fødekar’ (et stort badekar) hvori hun gerne vil føde? Hvordan med lysforhold, hvor kan jordemoderen have sine ting osv.

Ved fødslen vil jordemoderen medbringe en stor taske med fx handsker, lytterør eller doptone til at lytte til barnet, mm. Ligeledes medbringer hun ilt og sug, hvis dette skulle være nødvendigt til barnet – hvilket sker sjældent.

Ved en hjemmefødsel er det begrænset hvad der kan gives af medicin. I stedet kan kvinden eksempelvis få akupunktur, massage, hjælp til vejrtrækningen mm. Og hvis der er brug for at sy en bristning efter fødslen kan der anlægges lokalbedøvelse først. Ofte er der mindre behov for smertestillende medicin ved en hjemmefødsel. Roen og trygheden ved at være hjemme, hjælp og støtte fra partneren og den konstante tilstedeværelse af jordemoderen kan virke smertelindrende i sig selv og gør at smerterne bliver til både at bære og håndtere.

Ude eller hjemme
Når en kvinde vælger at føde sit barn hjemme er det som nævnt ofte med ordet ’tryghed’ som argument. Andre nævner at det er vigtigt for dem at føde i rolige og fortrolige rammer – at det er vigtigt at de er ’på hjemmebane’. Ved en hjemmefødsel er jordemoderen gæst i hjemmet – hvor det modsatte er gældende på et sygehus. Andre siger at de ser en fødsel som en naturlig ting, og at de ikke kunne forestille sig at føde andre steder end hjemme. Jordemoderen vil være i hjemmet fra kvinden har brug for det. Hun kan også komme ud tidligt i forløbet, tage afsted igen et par timer og vende tilbage når veerne tager til. Herefter oplever mange at det er en stor fordel at jordemoderen er ’deres’, helt og holdent og at hun ikke skal tilse andre fødende undervejs. Først når fødslen er vel overstået og der er gået et par timer, tager jordemoderen af sted igen.

En undersøgelse fra Region Sjælland viser at 12 % bliver overflyttet til et sygehus i løbet af en fødsel. Andre undersøgelser siger at op til 20 % bliver overflyttet. Langt de fleste overflyttes fordi der bliver brug for at stimulere veerne. Enten hvis fostervandet har været gået i lang tid uden at der er kommet veer, eller fordi veerne undervejs i fødslen ikke er effektive nok og fødslen begynder at trække for meget ud. Ofte tager jordemoderen der har været hjemme hos kvinden, med ind til sygehuset og er fortsat med til fødslen.

Det er vigtigt at en overflytning til sygehuset ikke føles som et nederlag. Der er ting man ikke har fuld kontrol over – herunder de veer man får – eller ikke får. Hvis en overflytning er nødvendig, så glæd dig over de timer du havde hjemme og glæd dig også over at der er hjælp at hente andetsteds.

Hvis du går og overvejer en hjemmefødsel, så tal med din jordemoder om det. Også uanset hvor langt du er i graviditeten.