• Print
  • Bookmark and Share

Gulsot hos nyfødte

Af: Lene Skou Jensen
06. marts 2012

Sikken’ dejlig kulør, han har - han ser jo helt solbrændt ud!
Sådan lyder en typisk bemærkning, når gæsterne ser det lille tre dage gamle spædbarn, der ligger og sover noget så yndigt, med sin let gyldne hudfarve. Baggrunden for den gyldne hudfarve er dog ikke altid så yndig, da det kan skyldes, at barnet er ved at udvikle gulsot.

Som udgangspunkt er det normalt, at nyfødte får en let gulsot og dermed en let gylden farve. Men som med alt andet er der også her grænser for, hvornår det er normalt og for hvornår det er for meget og i yderste konsekvens farligt for den nyfødte.

Gulsot viser sig ofte på 3. – 4. dagen, der hvor de fleste nye familier, både første- og flergangsfødende, er taget hjem fra deres fødested. Flergangsfødende føder oftest ambulant, dvs. de bliver sendt hjem mellem 4 – 24 timer efter fødslen og raske førstegangsfødende går ofte hjem på 3. dagen efter fødslen. Netop derfor er det vigtigt at vide, hvad man som forældre skal reagere på og hvornår man skal reagere.

Baggrund

Efter fødslen nedbrydes en del af barnets røde blodlegemer. Det er helt normalt og skal ske, fordi barnet fødes med et overskud af blodlegemerne. Et af nedbrydningsprodukterne hedder ’bilirubin’ Det er et stof, som gør, at barnets hud farves gul eller gylden, hvis det hober sig op i barnets krop. Deraf navnet ’gulsot’, eller den latinske betegnelse ’icterus’. Betegnelsen ’kernicterus’ anvendes, når mængden af bilirubin bliver så stor, at det trænger ind i hjernecellernes kerne og selv hjernen ser gul ud.

Barnet omdanner og udskiller bilirubin gennem leveren. Men fordi barnets lever kan være umoden, og/eller mængden af bilirubin i kroppen kan være høj, kan leveren ikke altid følge med, og som følge deraf kan der ske en ophobning i barnets krop.

For mange år siden vidste man ikke, hvad der skete, når børnene blev gule og de blev ikke behandlet, og fik i værste fald hjerneskade og døde af det. I dag ved man heldigvis meget mere og er både i stand til at opspore risikogrupper og til at finde og behandle de børn, der er ved at udvikle for kraftig gulsot.

Hvem får gulsot
Omkring 6 ud af 10 nyfødte udvikler gulsot. I langt de fleste tilfælde er behandling ikke nødvendig, da gulsot for nyfødte som udgangspunkt skal betragtes som en normal og forventelig fysiologisk tilstand.

Bestemte grupper af børn er i større risiko for at udvikle en behandlingskrævende gulsot. Det gælder fx for børn, der er født for tidligt eller er født med en lav fødselsvægt, børn hvor moderen har dannet antistoffer mod barnets blodtype eller børn som får en infektion efter fødslen. Mange af de nævnte børn vil være indlagt på fødestedet i flere dage efter fødslen og vil derfor blive holdt godt øje med. Helt basalt er det vigtigt, at et spædbarn får mad, enten modermælk eller modermælkserstatning, da maden er med til at udskille den ophobede bilirubin. Derfor vil man altid være meget opmærksom på, om amningen fungerer hos en mor med et barn, der er begyndende gul. Med andre ord kan børn, hvor mælken er længe om at falde til, nemmere udvikle gulsot end børn, hvor amningen fungerer.

Hvad skal man holde øje med
Som udgangspunkt skal man tænke på, at en let gulsot er helt normal hos børn, som er født ved en normal fødsel og til tiden. Mængden af bilirubin er størst på 3. – 4. dagen og herefter aftager det langsomt.

Barnet kan have en gullig farve i huden i flere uger, hvilket også er normalt, så længe den aftager. For en sikkerheds skyld skal man dog altid kontakte egen læge, hvis barnet synes gult i længere tid.

Det er vigtigt at holde øje med følgende:

  • hvis barnet bliver gult allerede på 1. - 2. dagen, skal man reagere og kontakte sit fødested, et amme-ambulatorium eller egen læge. Det kan være tegn på, at der er ved at ske en tidlig og kraftig ophobning af bilirubin i barnet.
  • hvis barnet ser gult ud og sover mere og mere. Ikke fordi det er mæt, men fordi det er sløvt og ikke får mad nok. Her skal man være opmærksom på, at ophobet bilirubin netop kan gøre, at barnet bliver sløvt og dermed ikke spiser nok. En ond cirkel kan være startet.
  • hvis barnet ser gult ud og det er svært at få det til at tage fat om brystet. Barnet sutter kortvarigt uden iver og slipper hurtigt uden at vise fornyet interesse.
  • hvis barnet ser gult ud, sover mere og mere, og har tørre bleer. Hvis barnet har meget sparsom vandladning og urinen er koncentreret, er det tegn på, at barnet ikke får nok mælk. Helt enkelt gælder det: Hvis der ikke kommer noget ind, kommer der heller ikke noget ud.

Se i øvrigt artiklen Barnets trivsel i Nyhedsbrev nr. 6, 2011

Behandling
En let gulsot er uden betydning og kræver ingen behandling. Hvis mængden af bilirubin i barnets blod bliver meget høj, kan det i yderste konsekvens påvirke barnets hjerne. Det er dog yderst sjældent, da man i dag er meget opmærksom på gulsot og barnet vil være i behandling før, det kommer så vidt.

Som det første starter man med at undersøge barnet med et ’gulsometer’ der er et lille apparat, hvor man med lys kan måle, hvor gul hudens farve er. Hvis måleværdien indikerer, at mængden af bilirubin i barnets blod er højt, vil man som det næste tage en lille blodprøve på barnet, hvor mængden af bilirubin kan måles præcis.

Man starter næsten altid med gulsometeret, da der ikke er nogen grund til at tage en blodprøve, hvis gulsometeret viser en lav værdi.

Hvis mængden af bilirubin er for høj i blodprøven, vil barnet blive indlagt, enten på et barselafsnit eller på en børneafdeling. Her vil barnet blive behandlet med lys. Barnet vil blive lagt i en form for vugge eller ’lyskasse’, hvor det kan belyses med en speciel form for lys, evt. både oppefra og nedefra. Her skal barnet ligge afklædt, mens det sover. Det får et par bløde stofbriller på, så lyset ikke generer øjnene. Det kan tages ud og pusles og ammes/mades som vanligt. Lys er med til at omdanne bilirubin og aflaster dermed leveren, der ganske enkelt er kommet på overarbejde og ikke kan følge med. Med andre ord fremmes nedbrydningen og udskillelsen af bilirubin ved lysbehandling.

En lysbehandling kan tage et par dage eller lidt længere tid, afhængig af hvor hurtigt mængden af bilirubin falder.

I sjældne tilfælde er der ophobet så meget bilirubin i barnets blod, at lysbehandling ikke er nok. Her kan det blive nødvendigt at udskifte barnets blod, også kaldet for en udskiftningstransfusion.