• Print
  • Bookmark and Share

Efterfødselsreaktioner

Af: Lene Skou Jensen
06. juni 2012

Hun havde sådan glædet sig og havde forberedt sig til fingerspidserne! Det skulle jo være en dejlig tid: at være mor. Alt udstyr var købt ind, fryseren fyldt med foliebakker med mad osv.

Intet kunne overraske hende! Udover det faktum, at det slet ikke blev som forventet!
Hun kan på ingen måde kende sig selv igen! Tristheden ligger som et låg over hele dagen. Og ind imellem springer sveden af pludselig angst for, at hun ikke gør det godt nok - eller angst for at være alene med barnet. Meget af natten bruges på at være bange for dagen, der kommer. Og på at amme hver anden time. Amningen SKAL bare lykkes.

Der havde jo godt nok været mange tanker i graviditeten – også små orme, der gnavede løs, hver gang hun tænkte på fødslen, på ansvaret, på om hun var god nok osv. Men sådan var der jo mange, der havde det … mente hun at vide. Ingen ved, hvordan hun har det. Det er så flovt. Hun BURDE jo være glad! Hun elsker sit barn! Det gør hun altså! Eller gør hun?


Sådan kan ’den lykkelige barseltid’ også opleves. Det behøver dog ikke at være sådan.
Men hvis du en dag står med sådanne følelser, skal du vide, at du ikke er alene, og at du kommer igennem den svære tid. Der er hjælp at hente, også hvis du allerede som gravid har det svært.

Forskellige reaktioner
Tiden umiddelbart efter fødslen kan føles svær. Man er overvældet af træthed, har brug for tid til at omstille sig, ansvaret kan føles overvældende osv. Langt de fleste oplever dog at falde til ro inden for kort tid. Først hvis tristheden og de svære tanker varer ved i længere tid, er der grund til bekymring.

”Tudedage”. Op til 80 procent af alle nybagte mødre oplever at have nogle dage, måske en uges tid, hvor de føler sig nedtrykte, forvirrede, får pludselige grådanfald og hvor humøret går op og ned. Sindet slår en kolbøtte efter fødslen, både hormonelt og psykisk, men lander efter nogle dage på fødderne igen i den nye tilstand, hvor både krop og sind falder til ro. Hvis de svære følelser og tanker fortsætter, kan man være på vej ud i en fødselsdepression.

Fødselsdepression. Dette sker for omkring 10 procent - eller mere - af alle nybagte mødre. Det er svært at opgøre det nøjagtige antal, da en del kvinder ikke fortæller herom, men lider i stilhed. En fødselsdepression er en alvorlig tilstand, hvor kvindens selvværd og tro på egne evner er dybt ramt. Hun føler ikke, at hun lever op til det, der var forventet (ofte af hende selv), og det kan gøre, at det bliver nogle meget lange og smertefulde måneder at gå igennem.

Perioden kan være præget af søvnløshed, konstant tristhed, energiløshed eller krav til sig selv om at gøre alt perfekt. Der kan være svære ammeproblemer, hvorfor amningen hurtigt må opgives. Det kan også handle om det modsatte, hvor kvinden gør alt for, at amningen lykkes, fordi hun skal vise, at hun er ’en god mor’. I yderste konsekvens kan der være selvmordstanker.

Ofte er tilstanden og de mange svære tanker forbundet med følelser af skyld og skam, hvorfor en del ikke fortæller om det til nogen. Det kan føles flovt og ulykkeligt at erkende, at livet som mor føles uendeligt svært. Måske vælger kvinden at isolere sig, undgår fx at mødes med sin mødregruppe eller brænder veninderne af og magter i det hele taget ikke at gå ud og møde andre mennesker.

Hvis en depression bliver alvorlig, kan det være nødvendigt at støtte med antidepressiv medicin. I så fald er det vigtigt samtidig at få støtte via samtaleterapi. Medicinsk behandling skal ikke stå alene. En depression kan også gå over af sig selv i løbet af nogle år. Ofte i takt med at barnet bliver ældre.

Fødselspsykose. 1 – 2 ud af 1.000 kvinder kan udvikle en psykose, oftest indenfor de første dage eller uger efter fødslen. Dette er en dybt alvorlig tilstand, der kan medføre vrangforestillinger og hallucinationer, og hvor man kan blive så syg, at man kan skade enten barnet eller sig selv. Dette sker dog yderst sjældent. Hvis kvinden får en psykose skal mor og barn adskilles og kvinden skal indlægges til behandling.

Specielt om fødselsdepression
Alle kan få en depression, også dem, der mindst venter det. Der er dog grupper, der har større risiko end andre. Hvis du i forvejen er sårbar, og mangler støtte, kan mangel på søvn og et barn, der har brug for opmærksomhed døgnet rundt, øge følelsen af utilstrækkelighed og kan være det, som vælter læsset og skubber dig videre ud i en depression.

Man mener også, at de forandringer, der sker hormonelt, kan have betydning. Ligesom hvis der sker uventede svære ændringer i ens livssituation, økonomisk eller socialt. Der kan dukke ubearbejdede oplevelser og erindringer op, om svigt, fravær og savn fra egen barndom, hvilket kan gøre, at kvinden sætter spørgsmålstegn ved egne evner som mor.

Også mænd kan få en fødselsdepression. Årsagerne kan være de samme som netop nævnt. Ligesom manden fx kan føle sig overvældet af ansvaret og føle, at han mister en masse frihed med vennerne. Der kan også optræde følelser af jalousi mod barnet og angst for at miste kærlighed og seksualitet. Se også boks. Med andre ord, er der ikke en præcis definition af alle de faktorer, der kan udløse en depression. Ofte er det et samspil af flere ting.

Hvis du kan genkende dig selv i følgende spørgsmål så fortæl din jordemoder om dine tanker allerede i graviditeten.

  • Forventer du intet mindre end det perfekte af dig selv? Tilhører du ’de pæne pigers klub’, hvor alt er korrekt og ordentligt? Har du altid fuld kontrol over nærmest alt, der sker? Er det nærmest umuligt for dig at lægge ansvaret fra dig og dele det med andre?
  • Har du været udsat for et stort tab for nylig, har du fx en alvorligt syg mor eller forlod din partner dig, da han hørte du var gravid?
  • Har du tidligere lidt af depression(er)?
  • Går du rundt med mange bekymringer og tunge tanker om både fødslen og den tid, der kommer? Er du meget bekymret og bange for, at du ikke er god nok? Eller at barnet skal fejle noget?
  • Har du været udsat for en form for svigt, da du var barn – og har aldrig forholdt dig til dette? Før nu?
  • Vælter der mange tanker op om egen barndom, opdragelse, dit forhold til din mor, osv., som bliver sværere og sværere at få hold på?

Husk nu, at det ikke er en selvfølge, at hvis du har ovenstående tanker, så får du en depression. Graviditeten og de mange tanker, der følger med, kan også være en anledning til at få taget hul på ting, der skal bearbejdes. Jo mere du får bearbejde og afklaret, jo større muligheder er der for, at graviditeten og fødslen bliver til en overgang, hvor du lærer dig selv bedre at kende, og modner som kvinde og menneske.

Du har en mulighed for at gøre dig fri af de store krav og forventninger, du kan føle, der stilles til dig. Måske kan du slutte fred med din historie mm. og du kan arbejde på at blive mor, på egne præmisser.

Brug jordemoderen
Det kan være svært, og der skal måske tages nogle dybe åndedrag, før du får mod til at tage hul på dine tanker. Oftest føles det dog forløsende og befriende at dele sine bekymringer med andre.

Jo mere åben og ærlig du er, også overfor dig selv, jo nemmere vil det være for jordemoderen at hjælpe dig eller sætte andre ting i værk, som kan støtte dig optimalt, hvis du har, eller får det svært.

Mange fødesteder har jordemødre, der har særlig god tid til at tale med gravide. Og måske kan du få ekstra jordemoderkonsultationer. Det er også muligt at jordemoderen kan henvise dig til psykolog. Dette afhænger af hvilken ordning, der er på dit fødested.

Efter fødslen vil du kunne forblive indlagt ekstra dage, indtil du er tryg ved at tage hjem. Der kan tages kontakt til sundhedsplejersken, som kan besøge dig hurtigt efter, du er kommet hjem. Måske kan du også få et besøg af sundhedsplejersken allerede i graviditeten. Spørg jordemoderen om dette.

Brug andre
Det man ikke tager hånd om, lever sit eget liv. Uanset om man taler om det, som er svært eller ej, så er det der. Der kan lægges låg på, men det forsvinder ikke. Hvis du vælger at tage hul på tankerne, men det føles svært så start fx med at fortælle din partner eller en god veninde om, hvordan du har det. Og bed dem om at hjælpe med at sige det videre. Kontakt evt. din læge. Du kan også kontakte en psykolog eller psykoterapeut, for at få bearbejdet dine tanker og/eller oplevelser.

Det kan være en god ide at gå til fødselsforberedelse. Dog ikke kun for at lave gymnastik og øve vejrtrækning til fødslen. Spørg ind til om der er tid og rum til snak og refleksion undervejs. Tal med de andre kvinder om dine tanker om at blive mor – og vær ærlig. Der kan være andre, som kan genkende dine tanker og som vil være lettede over, at du fortæller om dem. Lad dig inspirere.

Når du har født så bed om en efterfødselssamtale. Måske er du ikke klar allerede dagen efter – måske skal du have en aftale efter tre uger eller to måneder. Det er ikke for sent og det er ikke forkert at have brug for det.

Luk op for de svære følelser
Mange kvinder, som har været igennem en fødselsdepression, fortæller efterfølgende om, hvor hårdt det har været at dykke ned i fx barndomstraumer. Men de fortæller også om, hvor meget klogere, de er blevet på sig selv og om, at livet er blevet både rigere og meget lettere efterfølgende. En depression er en smertefuld og barsk periode, men åbner også op for muligheder.

Det gennemgående råd er: Fortæl hvordan du har det. Den eneste måde, hvor andre kan få en chance for at hjælpe dig, er hvis du åbner op og fortæller om dine tanker og følelser.

Derved hjælper du dig selv, dit barn og dit parforhold allermest.
Hvis du har det svært – så har du ret. Hvis du ikke føler, at du bliver taget alvorligt, og hørt og mødt, så gå videre. Lad dig ikke afvise og find dig ikke i at blive afvist. I så fald: find en anden at tale med.

Tag dig selv alvorligt, så gør andre det også.