• Print
  • Bookmark and Share

Adgang til adrenalin

Af: Lillian Bondo, formand
08. marts 2019

Jordemoderforeningen er blevet spurgt af privatpraktiserende medlemmer, om hvordan vi skal forholde os med hensyn til adgang til adrenalinberedskab ved hjemmefødsler.

Vi har rettet spørgsmålet til Styrelsen for Patientsikkerhed, og derfra kommer en redegørelse, der understreger, at jordemødre skal medbringe adrenalin til hjemmefødsler.

I henhold til en bekendtgørelse, nr. 1654 af 18/12-2018, er adrenalin angivet som et medikament, som jordemoderen må give.

Receptbekendtgørelsen:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=205950#idb113714c-9b79-4cef-8841-7a6e10978f94

Nedenstående citat er fra bekendtgørelsen:

"Rekvisitioner til særlige formål

Jordemødre

§ 98. Jordemødre kan skriftligt rekvirere følgende lægemidler til brug i praksis:

  1. Tabletter indeholdende methylergometrin 0,125 mg.
  2. Injektionsvæske indeholdende methylergometrin 0,2 mg/ml.
  3. Injektionsvæske indeholdende oxytocin 10 i.e. /ml.
  4. Injektionsvæske indeholdende mepivacain 5 mg/ml og 10 mg/ml.
  5. Injektionsvæske indeholdende phytomenadion 10 mg/ml i ampuller på 0,2 ml.
  6. Adrenalin, injektionsvæske 1 mg/ml i ampuller á 1 ml eller injektionsvæske op til 0,3 mg pr. dosis i pen (autoinjektor).

Stk. 2. Jordemødre kan undtagelsesvis rekvirere de i stk. 1 nævnte lægemidler telefonisk.

Bestemmelserne i § 34, stk. 4 og § 36, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 99. De i § 98, stk. 1, nævnte lægemidler skal apoteket forsyne med følgende oplysninger:

  1. Jordemoderens navn.
  2. Apotekets navn.
  3. Dato for ekspedition.
  4. Påtegningen: "Til brug i praksis"."

Desuden fremgår det af referencer til målepunkt 9 på fødeområdet i forbindelse med "Det risikobaserede tilsyn", hvori der specifikt spørges til, om der er andrenalinberedskab til rådighed. Jordemoderen skal være opmærksom på, at hun skal vide, hvorledes hun behandler med adrenalin i tilfælde af anafylaktisk shock, se herunder:

Medicinhåndtering

9: Gennemgang af medicinbeholdning og journaler samt medicinhåndtering og medicinopbevaring


Tilsynsførende gennemgår medicinbeholdningen og relevante journaler med henblik på at vurdere, hvordan personalet i praksis sikrer forsvarlig medicinhåndtering og korrekt opbevaring af medicinen.

Administration af medicin skal ske på baggrund af identifikation af patienten, enten ved navn og personnummer eller fødselsdato og -år. I helt særlige tilfælde kan identifikation ske ved sikker genkendelse.

Ved gennemgang af medicinbeholdningen og relevante journaler vurderes det, om medicinhåndtering og -opbevaring opfylder følgende:

  • Medicinen skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende
  • Holdbarhedsdatoen på medicin og opbevarede sterile produkter til brug ved den sundhedsfaglige pleje og behandling, må ikke være overskredet
  • Der skal være anbrudsdato på medicinske salver, dråber og anden medicin med begrænset holdbarhed efter åbning
  • Der skal være adrenalin til rådighed hos patienter, der får injektions- eller infusionsbehandling.

 

Referencer:

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler, VEJ nr. 9079 af 12. februar 2015

Vejledning om identifikation af patienter og anden sikring mod forvekslinger i sundhedsvæsenet, VEJ nr. 9808 af 13. december 2013

Vejledning om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed), VEJ nr. 115 af 11. december 2009

Sundhedsstyrelsens notat vedr. undladelse af adrenalinberedskab ved behandling med insulin, Sundhedsstyrelsen, 2018