• Print
  • Bookmark and Share

2020 Internationalt Jordemoderår

Vil du dele din stolthed over jordemoderfaget?

2020 er udråbt af WHO til 'International Year of the Nurse and the Midwife'.

Jordemoderforeningen vil bruge året til at sætte fokus på, hvad jordemødre kan udrette for folkesundheden og på, hvornår vi føler os stolte over at være jordemoder. Vil du være med til at sætte fokus på året ved at i en stafet på Facebook med jordemødre i centrum? På den måde kan du være med til at skabe opmærksomhed om, hvad jordemødre kan og gør i det daglige jordemoderarbejde.

Du skal lave et opslag på Facebook efter disse retningslinjer:

  1. Skriv en kort tekst (fx op til 250 ord - længere tekster bliver mindre læst på Facebook) om, hvornår du som jordemoder er særlig stolt af dit fag, din egen indsats, dine kolleger eller noget helt andet. Indled teksten med ordene "2020 INTERNATIONALT JORDEMODERÅR: JEG ER STOLT, NÅR..." (skriv disse ord med store bogstaver, så vi får noget genkendelighed).
  2. Afslut dit indlæg ved at 'tagge' en eller flere jordemødre og lad dermed stafetten gå videre. Skriv: "Jeg udfordrer dig, @xxx, til at skrive, hvornår du er stolt som jordemoder." Jo flere der deltager i stafetten, des mere synlighed om jordemødres indsats kan vi skabe.
  3. Anvend meget gerne hashtag'et #2020InternationaltJordemoderår ved dit indlæg.
  4. Det er altid godt at føje et foto til dit opslag. Det kan fx være et billede af dig eller dig og dine kolleger. Husk at få tilladelse fra personer på billedet til at bruge det. Hvis ikke du har et billede, kan du benytte Jordemoderforeningens grafik lavet til jordemoderåret. Klik her for at å billedet.
  5. Sæt også meget gerne profilrammen '2020 Internationalt Jordemoderår' på dit facebook-profilbillede, hvis du ikke allerede har gjort det. Det gør du ved at gå ind på din egen profil og trykke på det lille kamera-ikon ved dit profilfoto. Her vælger du 'Tilføj ramme'. Søg på 'Jordemoderforeningen', så kommer den frem.

Hvis du har spørgsmål til stafetten eller andet er du meget velkommen til at kontakte Anne-Marie Kjeldset på amk@remove-this.jordemoderforeningen.dk eller Jette Poder på jpo@remove-this.jordemoderfopreningen.dk