Hvad lovede politikerne?
Jordemoderforeningen har stillet en række spørgsmål til de partier, der stiller op til Folketingsvalget den 15. september.
Vi har bestræbt os på at komme rundt om emner, der influerer på jordemødre løn- og ansættelsesforhold og på mulighederne for at tilbyde en svangreomsorg af høj kvalitet.
Vi lægger svarene her på hjemmesiden, efterhånden som svarene er kommet ind fra partierne.
Måske spørgsmål og svar kan inspirere, når jordemødre deltager i debatter op til valget eller de kan være med til at kvalificere beslutningen om, hvor krydset skal sættes.
Spørgsmål 1
Hvad vil x-parti gøre for at sikre ligeløn mellem kønnene i det danske samfund?
Spørgsmål 2
Vil I bevare efterlønnen? Hvis ikke, hvad forestiller I jer for jordemødre, der er nedslidte efter mange års hårdt arbejde, blandt andet med mange nattevagter?
Spørgsmål 3
Hvad vil x-parti gøre for at sikre, at jordemødre bruges til de forebyggelsesopgaver, de er uddannet til?
Spørgsmål 4
Hvordan vil x-parti være med til at sikre, at den vordende familie får
- den nødvendige tid hos jordemoder i graviditeten
- fødselsforberedelse
- jordemoder under hele fødslen
- støtte og vejledning på barselafdeling eller i hjemmet i barseldagene ?
Kort sagt, hvordan vil I være med til at sikre, at gravide, fødende og barslende får tilbud, som svarer til de anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen giver?
Spørgsmål 5
Vil x-parti give den gravide og fødende faste rettigheder med baggrund i Sundhedsstyrelsens anbefalinger?
Spørgsmål 6
Ser x-parti det som en god vej at nedlægge regionerne? Hvis, hvilken model vil I så pege på for styring af sundhedsvæsenet? Hvordan vil I sikre, at en omstilling planlægges og gennemføres, så borgere og personalegrupper ikke oplever det som kaos?

